Du er her: 
torsdag09jan2020

Samtalesalon

torsdag09jan2020 kl. 19:30 - 21:30

DØDEN

Det er som om, vi ofte glemmer det. Glemmer det der vel i bund og grund er det eneste, vi med sikkerhed ved om vores liv: At vi skal dø. I aviserne kan man læse, at hvis du holder op med at ryge, begynder at motionere mere, bliver mere glad og positiv, så mindsker du risikoen for at dø med så og så mange procent. Det er som om, vi med sproget forsøger at skjule, at vi faktisk skal dø. Også selvom vi ikke ryger, løber adskillelige halvmarathons og aldrig har set skyggen af en depression. Carpe Diem hedder det – og så kommer sætningen, vi tit helt glemmer at få med: Memento Mori. Grib livet og husk du skal dø.   

For måske kan vi i virkeligheden kvalificere vores liv, ved at huske på at vi skal dø.  Ved at tale om det. Tale om hvad jeg ønsker? Hvad jeg tror? Hvad jeg håber? I Skødstrup Sognegård vil der være dækket op til gode  samtaler med svære spørgsmål og interessante indgangsvinkler. Og  inden aftenen er omme vil både bedemanden og præsten forsøge at svare på alt mellem himmel og jord. 

Foregår i: Skødstrup Sognegård - Lokale 1 (stor)