Præsten Rasmus Sørensen Rytter (1596-1670)

En beskrivelse, der bygger på de kirkebøger, han førte i sin embedstid fra 1620-1670.

En dag ringede det på døren til mit kontor. Udenfor stod Erik og Bente Rytter. Erik er efterkommer af Rasmus Søffrensen Rytter, som var præst i Skødstrup Kirke i 50 år. Det har Bente skrevet en spændende artikel om, som jeg har fået lov at bringe første del af. Den handler om præsten, kirken og mennesker i lokalområdet i 1600-tallet. Måske er nogle af dine forfædre med. Anden del af artiklen findes her.

Sognepræst Erik Søndergård.

Kirkebogen for Skødstrup sogn,
Øster Lisbjerg herred, Randers amt

Kirkebogen for Skødstrup Sogn går tilbage til 1620 og er dermed den ældste kirkebog i det gamle Randers amt. Først fra 1646 blev det pålagt præsterne at føre kirkebog, men inden da havde flere biskopper opfordret deres præster til at nedskrive deres sognebørns fødsel (dåb) og død (begravelse).

Der var også præster, der på eget initiativ begyndte at føre kirkebog. Hvad der har tilskyndet præsten i Skødstrup til at begynde at skrive kirkebog allerede i 1620 ved vi ikke, men det er i hvert fald en kendsgerning, at bogen er påbegyndt af præsten Rasmus Sørensen Rytter, som stammede fra landsbyen Indrup i Skødstrup sogn. I indledningen til Liffsens bog, bogen over de fødte, står der skrevet:

Liffsens bog

Det er Fortegnelse paa de Børn Som Her. Rasmus Sørensen Rytter Sognepræst til Skødstrup oc Elsted Sogne i 50 Aar oc Provst i Øster-lisbierg Herrit i 48 Aar, i sin Tid Haffuer Døbt, oc recker sig indtil pag. 50

Skødstrup sogns kirkebog er desværre ikke helt komplet. Det kan der være flere grunde til. Det kan skyldes sygdom eller bortrejse eller urolige tider eller uoverkommelighed, ligesom almindelig efterladenhed kan være årsagen. Kirkebogen for 1809 til 1814 er helt tabt. Det skyldes måske en præstegårdsbrand i 1878. Indtil 1814 skulle kirkebogen nemlig kun føres i et eksemplar. Præsten skulle selv sørge for bogen, og der var ikke regler for, i hvilken rækkefølge indførelserne skulle ske bortset fra den naturligt kronologiske. Det vil sige, at man, som Rasmus Rytter gjorde det, kunne have en bog med fødsler og en anden med døde eller man kunne som en af hans efterfølgere i 1700-tallet udelukkende holde sig til det kronologiske og skrive alle begivenheder ind i samme bog. Rasmus Rytter har indført de fødte i perioderne 1620-1624 og 1631-1665, og døde/begravede 1631-1667. Han dør selv i 1670.

Hans efterfølgere har indskrevet fødsler (dåb) fra 1670-1809 og (se nedenfor) 1814 til i dag. Konfirmationen bliver indført i 1700-tallet og opføres 1745 til i dag minus ovennævnte 5 år. Trolovede fra 1744-1798 og viede (kopulerede) fra 1744. Døde fra 1670 til 1704 og igen fra 1739 til 1809 og fra 1814 til i dag. Som man kan se er der lakuner, som i hvert fald i kirkebøgerne kan gøre det svært at følge Rasmus Rytters efterkommere, men han anses i den Rytterfamilie, som forfatteren til denne artikel er gift ind i, som dens stamfader. Vi mangler altså data forfødsler (dåb) i perioderne 1625-30 og 1665-70, for dødsfald/begravelser 1620-1630, 1667-70 og 1704-1739 og for viede (kopulerede) 1620-1744 samt for alle kategorier fra 1809-14. Det er selvfølgelig et stort savn, når man som slægtsforsker søger at fåstyr på forfædrenes liv i form af de kirkelige begivenheder, som de har været genstand for.

Rasmus Sørensen Rytters familie i Skødstrup sogn

Rasmus Rytter har været behjælpelig med at fortælle om sig selv og sine forældre, idet der på Skødstrup Kirkes nordvæg hænger to epitafier (mindetavler), som han har ladet udfærdige i 1642. Teksten på epitafiet over forældrene lyder:

Dette Epitaphium haffuer Hederlige og vellærte mand H. Rasmus Søff. Rytter, sogneprest til Skjødstrup og Elsted Sogne og Provst i Østerlisberg ha ladet opsætte sine s. Forældre til en amindelse nemlig Sa Søffren Rasmussen Rytter som ligger begravet her nedenfor, som boede i Indrup og her døde Anno 1634 den 11. april udi sit Alders 74 Aar og s. moder Marren Andersdatter som døde udi hans umyndige Aar, Gud giffue dem en glædelig Opstandelse paa deres yderste Dag. Hvad Mennesket saa i Verden, det skal han høste naar Dommen sker. Anno 1642, 27. Juli

Hans eget epitafium er, som skik og brug var, indrettet så viseligt, at man har kunnet tilføje relevante data på et senere tidspunkt:

Herunder hviler hedeng. vellærde Mand Rasmus Søffren Rytter Provst til Skjødstrup og var tillige Provst i Østerlisbjerg her, som døde Anno 1670 den 20. Januar i sit Alders 75 Aar med sine kjære Hustruer barn og (selv?) Pedersdat., som er S.H. Peder Sommersdatter i Hornslet som døde 1634 den 7. Marts udi sin Alders 35 Aar, afflet de til hobe 3 sønner, Olluf Peder og Søffren Rasmussøn oc deres Datter Marren Rasmusdatter, hensoff den mindste Søn 1631 27 Februar oc sin anden kjære Hustru Anne Søffrendatter H.H. Hoff (Ollufsdatter?) i Ørstedsom salig hensov 1689 den 21. August udi sin Alders 73 Aar afflede til hobe 1 Søn, Søffren Rasmussøn og 1 datter Margrete Rasmusdatter som døde 1640 15. januar. Gud give dem en glædelig Opstandelse i det evige Liff.

Anno 1642 den 27. Juli

Vi kan i Liffsens Bog og senere fra 1631 i hans Dødsens Bog følge en del af hans familie og også drage enkelte konklusioner samt undre os over manglende indskrivninger. Citaterne fra bøgerne er skrevet med kursiv, kommentarer og oversættelser i almindelig skrift.

1622 den 27. januar døber hr. Rasmus to børn. Det ene barn er der tilføjet et NB ud for:

Item Min Broder med Naffn Anders. 1623 1. januar: Item Peder Rytters? Datters i Hielmager ved naffn Søren oc udlagde hun til barnefader en som kom kørende ??

Jeg er i den sidste sætning i tvivl, om Rytternavnet er rigtigt tydet. Derfor sætter jeg et sørgsmålstegn efter ordet. To spørgsmålstegn i citaterne fra kirkebogen betyder, at der er hele ord, som jeg ikke kan tyde.

1623 maj NB: Festo Ascens Døber ieg min Søster ved naffn Karen.

Karen er døbt Kristi Himmelfartsdag. Da Rasmus Rytters moder er død ”udi hans umyndige år”, betyder dette, at hans far har giftet sig igen, så Anders og Karen er sognepræstens halvsøskende. Derefter mangler der optegnelser fra 1625 til 1631. I den periode må hans to ældste sønner Oluf og Peder være født. Da han igen begynder at føre Liffsens Bog i 1631 gælder en af de allerførste optegnelser hans egen yngste søn af første ægteskab: NB. Invocavit Døbte ieg min egen Søn Søren. Søren bliver døbt Invocavit, som er betegnelsen for 1. søndag i fasten. I 1631 falder denne søndag den 27. februar, som der også står på epitafiet.

Dødsens BogDødsens Bog føres som oven for nævnt fra 1631 og de første tre indskrivninger lyder således:

Sen initio Januar begraf ieg den gammel quinde paa Vosnisgaard som var 112 Aar. Purific begraf ieg Rasmus Jensen i Vosnis Die 1. Mart Sepultus efi filius mius Severinus, qui 25 februarii naty et Dmica Invocavit??

Oversat til dansk betyder denne sidste sætning, som er den eneste, jeg har fundet på latin i hans Dødsens Bog: I dag den 1. marts foretog jeg begravelsen af min søn Søren, som blev født den 25. februar og (blev døbt?/døde?) 1. søndag i fasten. Har det været for hårdt for faderen at skrive om den nyfødte søns død på dansk?

Vi vender for en tid tilbage til Liffsens Bog. Efter sønnen Sørens død og begravelse er de næste Ryttere, der bliver døbt i Skødstrup, to drengebørn født i 1632:

Reminiscere døbte jeg Søren Rytters barn i Skødstrup noie Anders. Ascension Døbte jeg min Faders barn noie Søren.

Rasmus Rytters fader i Indrup hedder Søren Rytter. Her skelnes mellem de to fædre med samme navn, fordi hr. Rasmus skriver ”min faders barn”. Da det er begrænset, hvor mange navne, der bliver brugt i familierne, blandt andet fordi man er bundet af et opkaldssystem (farfar, farmor, morfar, mormor, idet afdøde dog bliver opkaldt først), skriver præsten ofte, hvilken landsby den pågældende bor i. Anders Sørensen Rytter bliver i øvrigt gift med en kvinde fraHelgenæs og bosætter sig i Stødov, hvor han bliver stamfader til en anden gren af Rytterslægten. Søren Sørensen Rytter bliver boende i Skødstrup sogn.

Som før nævnt har Søren Rasmussen Rytter giftet sig igen efter Maren Andersdatters død. Han får endnu et barn i 1634: Esto mihi døbte jeg min faders barn noie Peder, men så er det også slut. Sønnen er knapt døbt fastelavnssøndag (esto mihi), før faderen dør den 11. april. Besynderligt nok har sognepræsten ikke skrevet hverken sin fars eller sin konesbegravelse ind i sin Dødsens bog, selv om det fremgår af epitafiet, at i hvert fald faderen er begravet i Skødstrup. Da hans morbror Espen Andersen senere samme år bliver begravet, skriver han: 16. Trin. Begraf jeg min Morbroder Espen Smid i Indrup.

Søren Rytters enke ligger ikke på den lade side, for i 1637 må hendes stedsøn atter døbe et barn, der har hende som moder: Festo Ascension Døbte jeg min Stifmoders barn i Skødstrup noie Maren. Der er ikke angivet en barnefader, så vi ved ikke, om hun som enke med i hvert fald to små børn har giftet sig igen, som skik og brug var.

Vi ved fra epitafiet, at Rasmus Rytter med sin anden kone får to børn, en søn Søren og en datter Margrete. Datteren er født i 1639. Om hendes dåb fortæller kirkebogen: 20 Trin Døbte hr. Eske i Hiortshøi min Datter liden Margrete. Der er 8 faddere til dåben, men navnene er svære at læse. Nemmere er det at se, at de kommer fra landsbyerne Hjortshøj, Astrup, Skødstrup og Søren Rytter i Indrup. Margrete dør den 15. januar 1640. ”Gud give dem en glædelig Opstandelse i det evige Liff”, som teksten på epitafiet slutter. Hendes død er ikke indskrevet i kirkebogen. Sønnen Sørens dåb er det ikke lykkedes mig at finde i Liffsens Bog, ej heller at han skulle være død, mens faderen fører kirkebog, så han er måske den Søren Rytter, der senere efter faderens død får fire børn, Maren, Margrete, Jens og Anne, hvoraf de tre pigenavne er nævnt tidligere som brugt i hr. Rasmus’ familie (hans mor, den afdøde datter og hans anden kone). Jens kunne være morfaderens navn.

Som tidligere nævnt begravede hr. Rasmus i 1634 sin morbror Espen, der åbenbart har været smed i Indrup. Vi støder flere gange på personer, der er eller kan være af præstens moders familie i Indrup. I juni 1635 begraves Per Sørensens og Dorthe Espensdatters barn i Indrup. Når jeg tror, at Dorthe er præstens kusine, altså datter af Espen Smid, er det fordi moderens navn nævnes. Normalt ser vi kun faderens navn. Får vi ellers kendskab til moderen, er det kun, fordi hun er ugift. Året efter begraves Per Sørensen, som .. drucknede i Espen Smids Dam. Og kan det mon være morbroderens barnebarn, som St. Hansaftensdag i 1637 begraves: ..begraf jeg Sørens drengebarn i Indrup, som dagen tilforn blef fød inddøbt noie Espen, oc strax døde.

På mere sikker grund er vi i følgende notater fra kirkebogen rent familiemæssigt: 1638 begraf jeg min Moster Birgitte Andersdatter i Indrup, var 88 Aar gammel og 1642 Oculi begraf jeg min morbroder Jens Andersen i Indrup. 1656 1. Sept. Christen Sørensen Rytter min Broders søn i Indrup begrafwen. Christen må formodentlig være en søn af ovennævnte ”min faders barn Søren”.

Af Bente Krarup Rytter