Præsten Rasmus Sørensen Rytter – anden del

En beskrivelse, der bygger på de kirkebøger, han førte i sin embedstid fra

1620-1670.

Her fortsætter den spændende beretning om præsten Rasmus Søffrensen Rytter (1596-1670). Artiklen begyndte i sidste nummer af kirkebladet. Det er en fortælling om krigen i Segalt og om glæder, sorger og dagligliv hos mennesker, der levede i vores sogn for længe siden. Alligevel ligner de os utroligt meget.

Artiklen er skrevet af Bente Krarup Rytter.

Krigene

Det er en tid præget af krig, hr. Rasmus lever sit liv i: Svenskekrigene og Trediveårskrigen. Først er der Kalmarkrigen fra 1611-13, som endte med at Christian den Fjerde kunne betragte sig som sejrherre over svenskerne. Den har man næppe mærket meget til i Skødstrup eller i Århus, hvor man må formode, at Rasmus Rytter har været discipel på latinskolen. Derefter må turen være gået til universitetet i København og teologistudiet, før han i 1620 vender tilbage til Skødstrup som sognepræst.

I 1625 kaster kongen sig ind i krigen mod den tyske kejser. Krigseventyret resulterer i nederlaget i slaget ved Lutter am Barenberg, og efterfølgende flygter den danske hær op gennem Jylland, plyndrende hvor de kommer frem fulgt af Wallensteins katolske hære, som heller ikke holder sig tilbage. I 1628 står der fra Flensborg til Skagen mellem 20 og 30.000 mand, hvis underhold senere er blevet beregnet til at have kostet den jyske befolkning omtrent 400.000 rigsdaler om måneden. I marts 1629 underskriver kongen fredstraktaten i Lübeck. Jylland ligger udplyndret hen, og de jyske borgere og bønder har været vidne til, at adelen, der skulle beskytte dem, i stedet har været flygtet til Norge eller øerne.

Vi forstår, hvorfor Rasmus Rytter ikke får ført kirkebog i disse år. En simpel årsag kunne såmænd være, at det er svært at skaffe papir. Vi skal frem til 1636, før det bliver muligt at få lokalt fremstillet papir. Dette år giver kongen tilladelse til oprettelse af en papirmølle i Århus. Indtil da skulle papiret sandsynligvis komme fra Skåne eller måske hertugdømmerne. Derfor kunne det være spændende at få lov at se de originale bøger, og de vandmærker, der fortæller, hvor papiret er fremstillet. Først i 1631 falder der igen ro over Jylland. Da udsteder regeringen en forordning om, at alle trætter, ”som formedelst fjendens indfald i Jylland forløber”, inden år og dag skulle indstævnes for landstinget eller for bisperne, ”ellers må derpå siden ikke tales”.

Forholdet mellem Sverige og Danmark vedbliver dog at være betændt, og det udløser i årene 1643-45 den såkaldte Torstensson-krig, hvor det denne gang er de svenske tropper, der besætter Jylland. Det er i denne krig kongen i søslaget på Kolberger Heide mister sit ene øje. I Skødstrup fortsætter hr. Rasmus denne gang kirkebogen, som krigen ikke går udenom.

1644

27. febr. begraf jeg Ritmester Andrisis Karl i Segalt, som blef ihielstucken.

1. Mart. begraf jeg en Rytter ved naffn Hans Flyggel, som stack Ritmesterens Karl ihiel, oc blef samme Hans Flyggel for samme sin ugierning ihielskudt onsdag.

9. April kaste jeg jord paa Jens Rasmusens daatters barn i Segalt.

11. begraf jeg 3 af Ritmester Andrisis Ryttere, som den danske kongis folk ihielslog i Segalt i Tirsdags morgen. Samme kongens danske folk bortførte den svenske Ritmester oc hans Frue.

13. begraf jeg Jens Rasmusens daatter i Segalt.

Den næste svenskekrig 1656-60 sætter sig ikke spor i kirkebogen, men i højeste grad i danmarkshistorien med tabet af Skånelandene.

Sognebørnene

I Dødsens Bog møder vi et udsnit af hr. Rasmus’ sognebørn. De fleste mænd er utvivlsomt bønder og deres koner bondekoner, et udtryk, som præsten også bruger i kirkebogen, f.eks. …begraf jeg den gammel Bondes quon i Skødstrup. Han kan dog også bruge udtrykket hustru om en gift kvinde ..begraf jeg Jens Christens hustru i Astrup noie Anne Sørensdatter.

Jeg vil i det følgende nævne en del af de navne, som må have noget at gøre med sognebørnenes eller for nogle af kvindernes vedkommende deres mænds beskæftigelse:

Begraf jeg

Else Skredderkones barn Maren

Laurs Møllers barn i Skødstrup noie Søren

Laurs Veffurs barn i Hielmager

Jørgen Bøckers barn

Ras Skredder i Svinbo

Chr. Smed i Vosnis

Per Smids i Vorre det spæde barn

Kirsten Bindpige

Espen Skomagers pige, som døde til Oluf Michelsens i Segalt

Boild Mortensdatters det spæde barn i Astrup, som hun aflede ved Michel Foged

Ras Fiskers det lille barn

Smiddens det lidet barn her i byen, som var til kirke paa næst forleden søndag

Niels Snekers Moder i Vosnis, som war 106

Søren Krigsmands barn i Vosnis

Printzens fuglefangers hustru

Den gamle hyrdequinde her i byen

Anders Pedersen Træskomand her i byen

Frantz Rasmussen hyrde i Segalt

Thomas Træmand i Skødstrup

Rasmus Powelsen græstørvsmand i Vosnis hans barn ved naffn Søren, var 2½ Aar gammel

Kirsten Hyrdepige, Niels Powelsens Moder

Maren Rytterquon

Birrete Ollufsdaatters, som er Ole Michelsens daatter i Segalt hendis barn, som Niels Lafoged var fader til.

Rasmus Rytter nævner sjældent årsagen til dødsfaldet, men det hænder:

1631 11 Jun. Begraf jeg Laurs Møllers barn i Skødstrup noie Søren, som blef død hos dem i sengen oc de tog skrift for i ?? (formodentlig kirken) den 17 Juni.

1634 18. Jul. Begraf jeg et aff Ras. Jensens pigebørn i Skødstrup som døde aff børnekopper.

1640 begraf jeg et lidet pigebarn paa en 5 Aars alder, som blef funden død i Øxnekieret paa Vosnis mark.

1649 Dom. Reminisce begraf jeg Jens Pedersen som tiente sin morbroder Jens Ibsen i Vosnis, som faldt omkuld i kornet og døde strax paa stedet, som han stod og tærsk i Jens Ibsens lade paa torsdag den 15 febr.

1650 5. Mart begraf jeg en arm betler, som Anders Christensen i Vorre førte fra Vorre her ned til Skødstrup oc døde i vognen paa vejen her ned.

1657 23. febr. Anders Jespersen i Hielmager begrafwen. Denne mand blef slagen ihiel i præstegaarden den ? febr aff et Vedbrænde, som falt paa ham, der han med mange andre ville smide? Det op i Vedkasten, oc det blef for ??ligt.

1658 22. Jun. Kirsten Jørgensdatter, Søren Jørgensens i Astrup begr. Hun døde aff spedalsk.

1663 19. Trin. Ras. Kassis barn begrafwen, som hagdis blef brand, at deraf døde.

Hvis man undrer sig over udtrykket ”kaste jord på”, så fremgår det, når man læser Dødsens bog, at det bliver brugt i stedet for ”begraf”, når det drejer sig om begravelse af et udøbt eller dødfødt barn eller et ”utidigt foster”, som han kalder det, når det drejer sig om en for tidlig fødsel.

Rasmus Rytter er altså ikke særlig meddelsom ud over det nødvendige, men det hænder dog:

1637 22. Dec. Om aftenen kom der bud til mig, at jeg skulde besøge Jomfruens pige Mette? Som under svar barselsnød var svag og da udlagde hun til barnefader Jens som tiener hos Jomfruen.

1635 D. Invocavit begraf jeg Jep Jensen i Vosnis, oc var det første lig i det nye Aar oc det allerførste lig som den ny ligbaarr blef brugt til, som Jens Hansen lod gøre.

1655 10. Oct. Jesper Tygesens barn i Kirkholt, Kirsten Jespersdatter begr. Hun ligger begrafwen i den Vester ende aff kirken midt i gangen under en liden Steen?? Til Amindelse haffwer Jesper Tygesen giffvet det Vandbecker af Tin som staar paa funten.

Den ”liden Steen” befinder sig i kirken den dag i dag. Nu ligger den ikke længere i gulvet, så alle kan træde på den, men befinder sig på kirkens vestvæg. På stenen står: DEN HIMLEN YNT SAA VEL DEN HIMMEL VÆRDIG KIRSTINE JESPERS TRØST DIN MODERS HOTE LYST LEVERED HER SIN BEEN SIN AAND DE HIMLE HEN ANNO 1655 DEN 5. OCTOB:

Kirsten er kun en lille pige, der lige er fyldt to år, da hun dør: 1653 D. 17. Trin. Døbt Jesper Tygesens barn i Kirkholt med naffn Kirsten. 17. Trin. er i 1653 den 2. oktober. Man kan undre sig over, at en så lille pige bliver begravet inde i kirken under en fint udhugget sten. Men Jesper Tygesen har næppe været en almindelig bonde. Rasmus Rytter skriver sjældent faddere i kirkebogen, som det senere hen bliver almindeligt, men netop her i begyndelsen af 1650’erne er han inde i en periode, hvor han gør det, og mens det er almindeligt, at fadderne kommer fra sognets landsbyer, så er to af Kirstens faddere fra Århus, Peder Tygesen og Peder Rytter, og en tredje fadder er sognepræsten i Hornslet hr. Erich. I 1673 skænker Jesper Tygesen og hans kone kirkens gamle dåbsfad som endnu et minde om Kirsten. ”Det Vandbecker af Tin som står på funten” blev stjålet i 1974.

Der findes endnu en gravsten i kirken til minde om en lille pige, der blev begravet i Rasmus Rytters embedsperiode. En lille engel svæver over teksten: HER UNDER HVILER …S. BEREGITE JENS DAATTER, BARN BLEV FØD I KIRKHOLT OC DØDE AAR 16... I HENDES ALDERS … UGER. GUD OPVÆKKE HENDE TIL DET ÆVIGE LIV. Jeg tror, der er tale om: 1637 Begraf jeg Jens Hansens barn i Kirkholt noie Birrete. I 1634 har hr. Rasmus døbt Birretes bror: 6. Trin. døbte jeg Jens Hansens barn i Kirkholt noie Søren, bar fru Møller ?? barnet. I Kirkholt har der ligget en gård, som oprettedes som adelsgård af Holger Rosenkrantz i 1600-tallet og senere blev nedlagt. Er Birretes fader mon den Jens Hansen, som lader ”gøre den ny ligbaarr” i 1634?

Men også andre steder i sognet er der fornemme faddere: 1632 døbte jeg Jens Ipsens barn i Stustrup som jomfru Lisbet holt over daaben og 1631 3. Adv. Døbte jeg Anders Pedersens? Barn i Segaltgaard noie Birrete, fru Hoff bar barnet, Holger ?? oc jomfru Beate ?? var faddere

En del af de børn, Rasmus Rytter døber, er født uden for ægteskab. Endnu bruger man ikke begrebet uægte, og der er i kirkebogen ingen løftede pegefingre, men blot nøgterne konstateringer:

1631 Annunciat begraf jeg den quindes barn i Elsted Anne, som Chr. Andersen var fader til. 1648 D. 3. Advent døbte jeg Mette Rasmusdaatters barn i Svinbo, bleff udlagt til barnefader en Karl i Karlby ved navn Rasmus Jensen. 1649 Samme søndag døbte jeg Margrete Frantsdaatters barn, Frants Jürgens daatterbarn i Vosnis ved naffn Jens, udlagt til barnefader en Karl i Karlby ved naffn Christen Jensen. Karlen tiente ?? man sagde nu han var ikke i Karlby. 1660 3. febr. Anne Mogensdaatters barn, som hun fik ved en Tÿrck, begrafwen.

Vi får også et indblik i hans familieliv, for selv om det vil vare længe, før det bliver almindeligt at indskrive vielser, må han lige fortælle, at han er blevet gift igen, ligesom vi senere møder et trofast tyende, som åbenbart er kommet til præstegården på samme tid som den nye kone:

1635 17. Trin. I den uge der jeg holt bryllup begraf her Else hjoren i Vorre.

1657 Maj. Rasmus Persen min dreng, som tiente mig i 22 Aar begrafwen.

Rasmus Rytter passer trofast sin gerning søndag efter søndag, dag efter dag. Hvordan aflønnes han? Ja, han har præstegården, men et par gange nævner han i kirkebogen, at han har fået en anden form for løn end tiende og afkastet fra gården: 1633 8. feb. Begraf jeg Søren Sørensen Skrut i Astrup, ?? hand mig 3 Rdl. 12. april begraf jeg Jens Vester i Vosnis, loffuerd Boild Vesters mig et faar. Et par gange er han væk fra præstegerningen i længere tid, og en nabopræst tager over. I 1641 forretter hr. Eske i Hiortshøi de kirkelige handlinger fra den 25. marts til 1. søndag efter Trinitatis. I 1663 er han syg, og hr. Knud i Hiortshøi overtager i en periode.

En ting, der har undret mig, er at vi i dette århundrede, der er kendt for heksebrændinger og henrettelser for det simpleste tyveri ikke en eneste gang hører om dette i kirkebogen. Det må vi vente med til hans efterfølgers tid.

Fra 1664 ebber indskrivningerne stille ud og i 1667 er det slut:

Her endis S. Hrr. Rasmus Rytters fortegnelse.

Efterfølgende haffuer hans successor Mag. Peder Zachariassen begrafwen (fra 1670).

Samme hr. Peder skriver på latin en form for nekrolog over sin forgænger i Liffsens bog, hvor han forklarer de manglende indskrivninger med hr. Rasmus’ alderdom og sygdom. Rasmus Rytter er død den 20. januar 1670 74 Aar gammel efter i 50 år at have været præst i sit fødesogn og efter 48 års provstegerning i Øster Lisbjerg herred.

Af Bente Krarup Rytter

Tak til Erik og Bente Rytter fordi vi må bringe denne artikel.